top of page

Privatlivspolitik

Intro

Hos Billetprint tager vi beskyttelsen af dine personoplysninger alvorligt. Denne privatlivspolitik beskriver, hvordan vi indsamler, anvender og beskytter dine personoplysninger, når du benytter vores platform til tilmelding, check-in, navneskiltprint, analyser og lead capture i forbindelse med events.

Vi behandler personoplysninger i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen (GDPR) og den danske databeskyttelseslovgivning.

Dataansvarlig

Billetprint er dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger.

Fredrik Bajers Vej 300, 9220 Aalborg Ø

CVR-nr.: 44149249 - under IT-DAY ApS

Email: info@billetprint.dk

Telefon: +45 20468860

Vi har ikke pligt til at udpege en databeskyttelsesrådgiver (DPO). Spørgsmål vedrørende vores behandling af personoplysninger kan rettes til ovenstående kontaktoplysninger.

Hvad indsamler vi, og hvorfor

Vi indsamler og behandler personoplysninger med henblik på at levere og drive vores platform, herunder tilmelding og deltagerregistrering, check-in af deltagere, print af navneskilte, analyser og overblik til arrangører via dashboard, drift af lead capture-system, kommunikation om events samt opfyldelse af kontraktuelle og juridiske forpligtelser.

Besøgende på vores website

Når du besøger vores website, anvender vi cookies for at sikre funktionaliteten. Du kan læse mere i vores cookiepolitik. Vi indsamler desuden generelle, ikke-identificerbare oplysninger såsom IP-adresse (til statistik), enhed, browser og besøgstidspunkt.

Deltagerdata

I forbindelse med tilmelding til og deltagelse i events behandler vi følgende personoplysninger: navn, e-mailadresse, telefonnummer, uddannelsesinstitution eller arbejdsgiver, studieretning eller fagområde, semester eller forventet dimissionsår, jobtitel eller nuværende beskæftigelse, LinkedIn-profillink (hvis angivet), samt øvrige oplysninger du selv angiver ved tilmelding, fx interesseområder eller præferencer.

Lead capture-system

Billetprints lead capture-system giver deltagende virksomheder mulighed for at scanne en deltagers QR-kode — men kun hvis deltageren aktivt tillader dette. Scanning er frivillig. Ved en scanning kan følgende deles med virksomheden: navn, e-mail, telefonnummer, uddannelsesinstitution/organisation, jobtitel og LinkedIn-profillink. Den modtagende virksomhed er herefter selvstændig dataansvarlig for sin videre behandling. Billetprint har ikke kontrol over virksomhedens efterfølgende brug af oplysningerne. Retsgrundlag: GDPR art. 6, stk. 1, litra a (samtykke).

Arrangørdata

Vi behandler kontakt- og faktureringsinformation for arrangørvirksomheder med henblik på levering af platformen, kommunikation om events, adgang til dashboard og fakturering. Retsgrundlag: GDPR art. 6, stk. 1, litra b (opfyldelse af aftale) og litra c (juridisk forpligtelse).

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbrev er frivilligt og kræver aktivt samtykke. Vi sender udelukkende opdateringer om Billetprint og vores tjenester, hvis du har tilmeldt dig. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet. Hvis vi ikke sender dig et nyhedsbrev inden for 12 måneder, bortfalder dit samtykke som følge af inaktivitet. Vi opbevarer dit tidligere samtykke i 2 år i overensstemmelse med Forbrugerombudsmandens spamvejledning §11.3. Retsgrundlag: GDPR art. 6, stk. 1, litra a (samtykke).

Kommunikation og henvendelser

Kontakter du os via vores kontaktformular, e-mail eller telefon, behandler vi de afgivne oplysninger udelukkende for at besvare din henvendelse. Når dialogen er afsluttet og ingen yderligere kontakt forventes, sletter vi oplysningerne, medmindre andet er påkrævet. Retsgrundlag: GDPR art. 6, stk. 1, litra f (legitim interesse).

Rekruttering

Vi behandler oplysninger i jobansøgninger med henblik på at vurdere ansøgerens egnethed til ledige eller fremtidige stillinger. Oplysningerne behandles udelukkende i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

  • Uopfordrede ansøgninger slettes, hvis der ikke er et relevant match

  • Ansøgninger til opslåede stillinger slettes, når den rette kandidat er fundet

  • Ved ansættelse modtager du yderligere information om behandlingen af dine oplysninger

 

Ansøgnings- og CV-materiale opbevares op til seks måneder efter rekrutteringsprocessens afslutning. Retsgrundlag: GDPR art. 6, stk. 1, litra f (legitim interesse).

Bogføring og juridisk opbevaring

Vi opbevarer regnskabs- og faktureringsinformation (f.eks. fakturaer og kontaktoplysninger) for at opfylde vores juridiske forpligtelser. Retsgrundlag: GDPR art. 6, stk. 1, litra c. Opbevaringsperiode: 5 år efter kontraktens ophør samt 10 år i overensstemmelse med bogføringsloven (§12, stk. 1).

Datasikkerhed

Vi beskytter dine personoplysninger ved hjælp af:

  • Adgangskontrol og kryptering

  • Løbende GDPR-uddannelse af medarbejdere

  • Sikker opbevaring, sletteprocedurer og risikovurderinger

 

(GDPR art. 32)

Internationale overførsler

Vi anvender primært tjenesteudbydere inden for EU/EØS. Overføres oplysninger til lande uden for EU/EØS, sikrer vi beskyttelse via EU's standardkontraktbestemmelser (SCC).

Databehandlere og underdatabehandlere

Vi anvender eksterne leverandører (f.eks. til CRM, hosting, analyse og event-platforme), som kan behandle personoplysninger på vores vegne. Alle leverandører er underlagt databehandleraftaler og opfylder gældende sikkerhedskrav.

Vi videresælger aldrig dine oplysninger. Videregivelse af personoplysninger sker kun:

  • Med dit samtykke

  • For at overholde juridiske forpligtelser

  • Til betroede databehandlere under kontrakt

Cookies

Vi anvender cookies til at:

  • Sikre websitets funktionalitet

  • Gemme præferencer

  • Forbedre performance

  • Målrette og personalisere markedsføring

 

Du kan administrere dine præferencer via vores cookie-banner eller browserindstillingerne.

Dine rettigheder

I henhold til GDPR har du følgende rettigheder:

  • Ret til indsigt i de personoplysninger, vi behandler om dig

  • Ret til berigtigelse af unøjagtige oplysninger

  • Ret til sletning i særlige tilfælde

  • Ret til begrænsning af behandlingen

  • Ret til indsigelse mod behandlingen

  • Ret til dataportabilitet

  • Ret til at trække samtykke tilbage til enhver tid

 

For at gøre brug af dine rettigheder bedes du kontakte os på: info@billetprint.dk

Du kan endvidere indgive en klage til Datatilsynet. Læs mere på www.datatilsynet.dk.

Opdatering af privatlivspolitikken

Vi kan opdatere denne politik for at afspejle juridiske, tekniske eller operationelle ændringer. Den seneste version er altid tilgængelig på vores website. Væsentlige ændringer kommunikeres direkte.

Kontakt

Billetprint

Fredrik Bajers Vej 300,  9220 Aalborg Øst, Danmark

E-mail: info@billetprint.dk

Telefon: +45 20468860

Website: www.billetprint.dk

bottom of page