Betingelser
Om Billetprint
Billetprint leverer en platform til tilmelding af deltagere, check-in, print af navneskilte, analysedashboard og lead capture til events. Disse betingelser gælder for alle, der bruger Billetprint — både deltagere og arrangører/virksomheder.
Billetprint
Fredrik Bajers Vej 300, 9220 Aalborg Øst, Danmark
E-mail: info@billetprint.dk
Telefon: +45 20468860
Website: www.billetprint.dk
Del 1 — Betingelser for deltagere
1.1 Tilmelding
Din tilmelding er bekræftet, når du modtager en skriftlig bekræftelse fra Billetprint eller den arrangør, der anvender platformen. Ved tilmelding accepterer du disse betingelser.
1.2 Dine oplysninger
Ved tilmelding angiver du personoplysninger, som anvendes til at administrere din deltagelse, udstede navneskilt og sikre check-in ved eventet. Du kan læse mere om, hvordan dine oplysninger behandles, i vores privatlivspolitik.
1.3 Lead capture og QR-kode
Dit navneskilt kan indeholde en QR-kode. Det er frivilligt, om du ønsker at lade virksomheder scanne din kode. Scanning sker kun, hvis du aktivt præsenterer dit navneskilt for en virksomhedsrepræsentant. Når du tillader en scanning, deles udvalgte kontaktoplysninger med den pågældende virksomhed til brug for karrieredialog og rekrutteringsrelateret kommunikation. Den modtagende virksomhed er herefter selvstændig dataansvarlig for sine data.
1.4 Afmelding og refusion
Afmelding og eventuelle refusionsmuligheder er fastsat af den arrangør, der afholder eventet via Billetprint. Billetprint er ikke part i denne aftale og kan ikke holdes ansvarlig for arrangørens refusionspolitik.
1.5 Foto og video
Under events kan der blive optaget fotos og video til dokumentations- og markedsføringsformål. Ønsker du at blive udeladt, kan du kontakte os på info@billetprint.dk eller den relevante arrangør.
1.6 Adfærd
Vi forventer, at alle deltagere optræder respektfuldt over for andre deltagere, udstillere og personale. Billetprint og arrangøren forbeholder sig retten til at bortvise deltagere, der overtræder dette.
Del 2 — Betingelser for arrangører og virksomheder
2.1 Adgang til platformen
Adgang til Billetprint-platformen er bekræftet, når en skriftlig ordrebekræftelse er modtaget. Registreringen er bindende fra bekræftelsesdatoen.
2.2 Betaling
Betaling forfalder 30 dage fra fakturadato, medmindre andet er skriftligt aftalt. Ved forsinket betaling forbeholder Billetprint sig retten til at opkræve rykkergebyr på op til 100 kr. pr. skriftlig rykker, med maksimalt tre rykkere pr. forfaldne faktura og minimum 10 kalenderdages mellemrum mellem hver gebyrbelagt rykker. Derudover er Billetprint berettiget til at opkræve morarenter fra forfaldsdatoen i overensstemmelse med renteloven §5, stk. 1 (Nationalbankens udlånsrente + 8% p.a.). I B2B-forhold kan der yderligere opkræves et fast inkassogebyr på 310 kr. jf. renteloven §9a, stk. 1.
2.3 Annullering
Efter bekræftelse er aftalen bindende og kan ikke annulleres. Arrangøren er forpligtet til at betale den aftalte pris, uanset om aktiviteten gennemføres eller ej.
Billetprint forbeholder sig retten til at opsige samarbejdet med en arrangør. I så fald refunderes allerede betalte beløb, fratrukket ikke-genvindelige omkostninger. Refusion kan tilbageholdes, hvis arrangøren har handlet i strid med disse betingelser eller på anden måde har kompromitteret platformens integritet.
2.4 Ændringer til eventet
Billetprint forbeholder sig retten til at foretage ændringer i platformens funktioner og services. Arrangøren vil blive varslet i god tid om væsentlige ændringer.
2.5 Ansvar og forsikring
Billetprint stiller platformen til rådighed som et teknisk værktøj. Arrangøren er selv ansvarlig for den korrekte afholdelse af sit event, herunder overholdelse af gældende lovgivning, markedsføring, deltagerinformation og eventuel refusionspolitik. Billetprint kan ikke holdes ansvarlig for indirekte tab eller følgeskader opstået som følge af brug af platformen.
2.6 Deltagerdata og dataansvar
Data indsamlet via Billetprint i forbindelse med arrangørens event er arrangørens ejendom. Billetprint behandler disse data som databehandler på vegne af arrangøren. Arrangøren er selvstændig dataansvarlig og er forpligtet til at overholde gældende databeskyttelseslovgivning, herunder GDPR. En databehandleraftale (DPA) indgås som en del af samarbejdsaftalen.
2.7 Brug af navn og logo
Ved brug af Billetprint-platformen giver arrangøren Billetprint en ikke-eksklusiv og vederlagsfri ret til at anvende arrangørens navn og logo i forbindelse med kommunikation om samarbejdet, herunder på Billetprints website og markedsføringsmateriale relateret til eventet.
2.8 Foto og video
Under events kan Billetprint optage fotos og video til dokumentations- og markedsføringsformål. Arrangøren orienteres herom og kan anmode om forudgående gennemsyn.
2.9 Spam og elektronisk kommunikation
Ved accept af disse betingelser bekræfter arrangørens repræsentant at afgive gyldigt, frivilligt og specifikt samtykke til elektronisk kommunikation fra Billetprint i overensstemmelse med markedsføringsloven og Forbrugerombudsmandens spamvejledning. Samtykket kan til enhver tid trækkes tilbage ved henvendelse til info@billetprint.dk.
Generelle bestemmelser
Lovvalg og værneting
Disse betingelser er underlagt dansk ret. Enhver tvist, som ikke kan løses i mindelighed, indbringes for de danske domstole.
Ændringer til betingelserne
Billetprint forbeholder sig retten til at opdatere disse betingelser. Væsentlige ændringer meddeles med mindst 30 dages varsel, medmindre øjeblikkelig ændring er påkrævet ved lov.